| Mottaker: | GEORG BRANDES |
| Datering: | 30. desember 1898 |
| Sted: | KRISTIANIA |
| Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om brevene | ||||||||||||||
 Faksimile |
Kære Georg Brandes!
Aviserne har bragt mig meddelelse om det tab, som De og Deres slægt har lidt, og jeg forstår det savn og den tomhed, De nu trykkes af, thi De stod visstnok 
Deres afdøde moder usædvanlig nær. Vær forsikret om at jeg med deltagelse har dvælet hos Dem i disse dage. – –
Deres afdøde moder usædvanlig nær. Vær forsikret om at jeg med deltagelse har dvælet hos Dem i disse dage. – –Og så må jeg få lov til hjerteligst at takke Dem for den rige gave, som De havde den usigelige varmhjertethed at sende mig – umiddelbart efter modtagelsen af mit sidste brev, der jo ikke indbød til et sådant vennesvar. Tak, tak for dette! Deres fine, varme, sjælfulde digte læser jeg stadig på ny og jeg forstår nu at De ikke længer skriver direkte vers; for det er jo det samme fond af poesi,
De har nedlagt i Deres storslåede epos om Shakespeare, i digtet om Disraeli, om Lassalle og i alt det øvrige; hvor historisk det end kan være, så er det dog altsammen gennemåndet af latent poesi, af Deres egen poesi fra ungdomsversenes dage. – Bogen om Julius Lange forekom mig yderst fængslende under læsningen og således har jeg bevaret den i erindringen bagefter. Men den har ikke egentlig bragt mig varmere ind til Julius Lange. Han forekommer mig fremdeles lidt for akademisk, lidt for korrekt og altfor irriterende samvittighedsbesværet. Men så mangler jo også Deres breve, som jeg svært gerne vilde havt med; for det er aldrig heldigt for forståelsen af en dialog at man kun kan høre den ene persons repliker og må gætte sig til den andens. For
mig står venskabet mellem Dem og Julius Lange som ikke ret indlysende. Har De ikke undertiden, uden selv at ville det, virket terroriserende på hans brevstil? Har han ikke under affattelsen af sine vennebreve taget et visst hensyn til, hvorledes de vilde blive modtagne? Og dette kan jeg ikke godt bringe i harmoni med venskab.
gave, som De havde den usigelige varmhjertethed at sende mig – umiddelbart efter modtagelsen af mit sidste brev, der jo ikke indbød til et sådant vennesvar. Tak, tak for dette! Deres fine, varme, sjælfulde digte læser jeg stadig på ny og jeg forstår nu at De ikke længer skriver direkte vers; for det er jo det samme fond af poesi, | Faksimile |
Deres storslåede epos om Shakespeare, i digtet om Disraeli, om Lassalle og i alt det øvrige; hvor historisk det end kan være, så er det dog altsammen gennemåndet af latent poesi, af Deres egen poesi fra ungdomsversenes dage. – Bogen om Julius Lange forekom mig yderst fængslende under læsningen og således har jeg bevaret den i erindringen bagefter. Men den har ikke egentlig bragt mig varmere ind til Julius Lange. Han forekommer mig fremdeles lidt for akademisk, lidt for korrekt og altfor irriterende samvittighedsbesværet. Men så mangler jo også Deres breve, som jeg svært gerne vilde havt med; for det er aldrig heldigt for forståelsen af en dialog at man kun kan høre den ene persons repliker og må gætte sig til den andens. For | Faksimile |
affattelsen af sine vennebreve taget et visst hensyn til, hvorledes de vilde blive modtagne? Og dette kan jeg ikke godt bringe i harmoni med venskab.Men, hillemænd, her har jeg nok uforvarende forvildet mig ind på enemærker, hvor jeg ikke hører hjemme. Also, – «Schwamm darüber!»
hillemænd, her har jeg nok uforvarende forvildet mig ind på enemærker, hvor jeg ikke hører hjemme. Also, – «Schwamm darüber!»Og modtag så en hjertelig tak for det forløbne år, vore bedste hilsener til Dem og Deres og ønsket om alt muligt godt i det år, som kommer.
Deres trofast hengivne
Henrik Ibsen.
